

AMU står for arbejdsmarkedsuddannelser og er korte uddannelser primært for faglærte og ufaglærte. AMU-kurserne er med til at sikre, at virksomhederne og arbejdsmarkedet hele tiden udvikler sig og bliver bedre til mere
Københavns Tekniske Skole tilbyder fleksible og skræddersyede kurser til ansatte og ledige. Undervisningen kan skræddersys, så undervisningstidspunkt, indhold og form passer til virksomhedernes og medarbejdernes behov.
Indholdet i undervisningen kan enten være tilrettelagt specifikt efter virksomhedens ønske eller sammensat med et fast indhold, der giver en anerkendt kompetence i forhold til et certifikat eller en brancheaftale.
Læs også den personlige beretning om en AMU-kursists vej gennem karriereskift til drømmejobbet i artiklen "Download: AMU åbnede døren til drømmejobbet" (doc - 27 kb).

Se de aktuelle AMU-kurser under de 12 kursuskategorier i venstremenuen.
Læs om:
Det er et krav, at du har fast bopæl eller arbejde i Danmark. Ansøgere med dansk som andetsprog skal have så gode danskkundskaber, at de kan følge undervisningen på dansk. Der kan være særlige adgangskrav på de enkelte kurser, for eksempel certifikatkurser.Ledige kan kun deltage i kurser, når det er aftalt med Jobcentret og Københavns Tekniske Skole. Desuden skal der jobcentret give tilsagn om at kurset bliver betalt.
Kurserne kan foregå på flere måder, for eksempel som heltidsundervisning, deltidsundervisning, opsplittet undervisning eller fjernundervisning. Det er muligt løbende at oprette hold. Undervisningsstedet kan være enten Københavns Tekniske Skole eller den enkelte virksomhed, så undervisningen kommer tæt på det medarbejderen laver på arbejdspladsen.Undervisningen er typisk en kombination af teori og praktiske øvelser. Underviserne er faglærere, som alle har faglig og teoretisk erfaring med brancherne.

Københavns Tekniske Skole tilbyde følgende kursusformer:
Plankurser er heltidsundervisning og fysisk sammenhængende undervisning i otte timer per dag inklusive pauser. Et kursus tilrettelagt som heltidsundervisning kan vare fra én dag til seks uger. Disse kurser ligger typisk inden for almindelig arbejdstid, det vil sige på hverdage i dagtimerne.
Fleksibel undervisningstid. Kurserne bliver normalt afholdt som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne. Men du kan også gennemføre kurserne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden.
Splitkurser. Hvis det er vanskeligt for din virksomhed at undvære dig flere dage i træk, kan splitkurset tilrettelægges, så du kan undervises om formiddagen og være på arbejdspladsen resten af dagen. Opsplittet undervisning betyder, at kursets varighed splittes op over et længere tidsrum. Split-undervisningen kan være både heltids- og deltidsundervisning.
Åbent værksted er en særlig kursusform, hvor ét eller flere kurser kører hele tiden. Kursisterne stiger af og på i eget tempo og bliver undervist af en lærer eller et lærerteam. Undervisningen på åbent værksted kan være heltids-, deltids- eller opsplittet undervisning og kan foregå på hverdage i dagtimerne, som aftenundervisning og som weekendundervisning.
Virksomhedsforlagt undervisning betyder, at undervisningen foregår på selve virksomheden. For eksempel hvis man ønsker, at medarbejderne bliver uddannet nogle timer i løbet af arbejdsdagen, eller hvis det er relevant at bruge virksomhedens udstyr i undervisningen.

Både firmaer og enkeltpersoner kan tilmelde sig elektronisk ved at klikke på det aktuelle kursus i kursuskataloget. Du kan også tilmelde dig eller dine medarbejdere ved at kontakte skoleafdelingerne telefonisk eller per e-mail.
Det koster et mindre beløb at deltage på AMU-kurser og enkeltfag, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse (FKB). Deltagergebyret afhænger af kursets faglige indhold:
NB: Det er en forudsætning for at deltage på et kursus, at deltagergebyret er betalt. Hvis man udebliver fra kurset bliver deltagergebyret ikke betalt tilbage.
Du skal ikke betale deltagergebyr for at deltage i Individuel Kompetenceafklaring (IKA). Du skal heller ikke betale for at få udstedt certifikater i forbindelse med, at du deltager i AMU-kurser, der er sammensat i forhold til et myndighedskrav. Har du en GVU-plan (grunduddannelse for voksne), hvor der indgår et AMU-kursus, er du fritaget for deltagerbetaling.
Du kan søge VEU-godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed under kurset. Det er en betingelse for at søge VEU-godtgørelse, at du ikke har en uddannelse, hvor adgangskravet er en gymnasial eksamen, og at dit uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet på en erhvervsuddannelse.
Dog kan en deltager med en længerevarende uddannelse, som ikke har været beskæftiget inden for sit uddannelsesområde de seneste fem år, søge VEU-godtgørelse.Videregående teknikere og laboranter har mulighed for at få VEU-godtgørelse på uddannelser specielt udviklet til deres jobområde.
Fra den 1. juli 2011 er det din virksomhed, der skal søge om VEU-godtgørelse for din kursusdeltagelse. Det kan gøres digitalt via EfterUddannelse.dk.
Fra den den 1. november 2011 er det obligatorisk for virksomheder at bruge den digitale ansøgning om VEU-godtgørelse på EfterUddannelse.dk.
Medarbejdere på AMU-kurser kan få godtgjort deres løntab ved efteruddannelse. Udbetaler virksomheden løn, får virksomheden godtgørelsen som en refusion. Godtgørelsen svarer til højeste dagpengesats og gives for den tid, kursisten har deltaget i undervisningen.
Betingelsen for at selvstændige og ansatte, der deltager i AMU-kurser, kan få refunderet lønudgifterne er, at deres uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet på en erhvervsuddannelse. Faglærte og ufaglærte medarbejdere har derfor normalt ret til at få refusion.
NB: Hvis arbejdsforholdet indgår i en erhvervsuddannelsesaftale, eller man kan opnå anden offentlig refusion, bortfalder godtgørelsen og refusionen. Alle andre medarbejdere kan uanset uddannelsesbaggrund deltage i AMU-kurser uden refusion og godtgørelse.
Kontakt skolens afdelinger for at få oplysninger om refusion, ansøgningsprocedure med mere.
Hvis dit uddannelsesniveau ikke overstiger niveauet på en erhvervsuddannelse, kan du få tilskud til dine transportudgifter, når du deltager i AMU-kurser. Kontakt skolens afdelinger for at få mere at vide, eller læs reglerne på på hjemmesiden om VEU-godtgørelse.
Kan du dokumentere, at du har mere end 120 km tur/retur mellem bopæl og skole, har du mulighed for at få et tilskud på 450,- kr. pr. overnatning. Det gælder dog kun for beskæftigede og ledige med ret til 6 ugers AMU-uddannelse.
Tilskuddet er ikke opdelt på et beløb til logi og et til kost. Det er overnatningen, der udløser retten til tilskud.
Ved beregningen af om afstandsbetingelsen er opfyldt, lægger man vægt på den bolig, som deltageren råder over nærmest ved uddannelsesstedet. For perioden 1. marts til 30. september kan dette være et eventuelt sommerhus, som deltageren måtte råde over.
Tilskud til dokumenterede udgifter til kost og logi bliver administreret og udbetalt af Københavns Tekniske Skole efter statens regler om tjenesterejser/ reducerede satser.
Ønsker du indkvartering, hjælper skolen dig gerne med at finde nærmeste indkvarteringsmulighed.
Du kan læse mere om reglerne om tilskud til kost og logi ved deltagelse i AMU-kuser.
Københavns Tekniske Skole udsteder et bevis for, at du har gennemført et AMU-kursus, og det sker efter Undervisningsministeriets regler. Beviset indeholder en oversigt over de uddannelsesmål, der indgår i kurset.