Interview: Værktøjsmager

En værktøjsmager laver ikke hammere eller file, men arbejder med fremstilling af støbeforme og stanseværktøjer, som for eksempel kan bruges til at fremstille høreapparater, chipsposer eller biler.

Jon Jessen har læst til værktøjsmager i 3 år og har et år tilbage. I øjeblikket er han i praktik, som er en vigtig og stor del af uddannelsen. Inden Jon overhovedet kunne begynde på uddannelsen til værktøjsmager, skulle han finde en praktikplads. Han prøvede først at ringe rundt, men det var ofte svært at finde den person, han skulle tale med. Han valgte derfor at sende omkring 40 ansøgninger ud til produktionsvirksomheder, hvor der måske kunne være brug for en værktøjsmagerelev.

"Jeg fik syv positive svar. Så valgte jeg fire ud, som jeg besøgte. Jeg fik et særlig godt indtryk af Sonion (virksomhed der udvikler miniløsninger til blandt andet høreapparater og mobiltelefoner), fordi de havde meget udvikling, så der kom jeg i praktik. Og det har jeg ikke fortrudt. Jeg har en fantastisk praktikplads," fortæller Jon.

Uddannelsen til værktøjsmager skifter mellem skole- og praktikophold, men størstedelen af uddannelsen foregår på praktikstedet. De opgaver, Jon får på sit praktiksted, er blevet sværere, efterhånden som han er blevet dygtigere.

"Opgaverne er blevet mere krævende og spændende. Jeg skal ofte udføre 50-100 operationer i en støbeform. Man skal holde styr på vinkler, mål, tolerancer, opstillinger, rækkefølge, materialevalg, bearbejdningsmetoder, tid og mange andre ting hver gang bare man skal lave en lille ting.

I øjeblikket arbejder Jon på nogle forme til støbning af dele til volumenkontrollen i (in-the-ear) høreapparater. Det siger sig selv, at de er små. Meget små.

"Mikrokomponenter til høreapparater og mobiltelefoner er utrolig små at arbejde med. De er så små, at man må forstørre dem 50 gange for at se, om man har lavet det rigtigt, og når man så prøver at støbe, kan det hele være forkert alligevel."

I tvivl
Da Jon Jessen skulle vælge ungdomsuddannelse, var han i tvivl. På den ene side ville han gerne arbejde med fremstilling, design og ideudvikling, men han ville på den anden side også have en uddannelse, som han kunne bruge, hvis han ville læse videre på et tidspunkt. Han begyndte derfor på htx for at have en uddannelse at falde tilbage på. En uddannelse som gav ham gode muligheder for at læse videre til ingeniør.

Men efter et år på maskinlinjen, valgte han alligevel at skifte til værktøjsmager for at arbejde mere med design og fremstilling. På uddannelsen til værktøjsmager laver de sjovt nok ikke værktøj som for eksempel hammere og file.

"Jeg skal altid forklare, hvad en værktøjsmager laver. Ofte viser jeg en lille æske med små plastikdele, jeg selv har lavet støbeforme til, men tit er det lige så nemt at sige, at vi laver alt det, Gud ikke kunne finde ud af."

Det synes mange lyder lidt mærkeligt, men der er noget om det. Mange af de ting, mennesker bruger i dag, er lavet på en maskine. Og er der brugt en maskine i fremstillingen, har en værktøjsmager som regel haft en finger med i spillet.

"Hele vores moderne verden har været igennem en værktøjsmager: tøj, biler, fødevareemballage, computere og rumstationer - selv den første flintestenskniv var udviklet af en værktøjsmager. Men i dag er det ikke så nemt som for 3000 år siden. Alt skal tænkes i 3D og computer, hver eneste lille overflade i en plastikkapsel har taget mange timer at lave. Så bare to minutters uopmærksomhed fra værktøjsmagerens side kan nemt koste rigtig mange penge."

Opfinderen
Jon er inderst inde en designer og opfinder. Han har mange ideer og finder hele tiden på nye ting. Og det var for at få lov til at arbejde mere med sine ideer, han i sidste ende valgte at blive værktøjsmager. På den måde kunne han komme tættere på hele fremstillingsprocessen.

"Jeg synes, at det er spændende at se udviklingen fra ide til færdigt produkt. Ofte kan en ide ikke lade sig gøre på den måde, designeren havde tænkt sig det. Og tit kan en meget lille ændring i designet spare producenten for hundredtusindvis af kroner i det lange løb."

Det er netop de processer, en værktøjsmager kan hjælpe med at udvikle og optimere. På samme måde, som Jon gør det på sit praktiksted, hvor han også arbejder med nogle af sine ideer.

"På jobbet er de utrolig glade for, at jeg hele tiden får ideer og prøver at gøre tingene smartere. Selv om de nogle gange synes, at mine ideer er lidt for smarte," siger Jon og griner.

Fra fællesskab til computere
Jon har mange ideer. Han mødes med andre designere for at diskutere, og hvor de prøver at finde alternative løsninger på forskellige problemer.

En af hans første ideer var en såkaldet nano-computer, som man sætter ind i sin almindelige computer ligesom et DVD-drev. Nano-computere bruger kun 10W i stedet for de 200-500W en almindelig computer bruger, så skal man kun på nettet, skrive eller hente film behøver man ikke de mange Watt - så her er der mange penge at spare."

Det er også Jons ønske om at arbejde med sine ideer, der bestemmer, hvor han kommer til at arbejde, når han er færdig med sin uddannelse. Når han er udlært, vil han arbejde to år hos virksomheden Sonion.

"Jeg har været med til at udvikle en elektrokræft-behandlingsmetode. Det vil sige, at man stikker små elektroder ind i kræftsvulster og sætter strøm igennem dem. På den måde kan vi undgå traditionel kemobehandling, og vi kan behandle langt værre tilfælde af kræft på en meget sikker måde. Det skal jeg arbejde videre på de første to år, efter jeg er færdig med min uddannelse."

I løbet af de to år vil Jon tage kurser på aftenskole, hvor han vil forberede sig på at videreuddanne sig. Den oprindelige ide om at blive ingeniør er blevet ændret lidt. Uddannelsen til værktøjsmager har for alvor givet Jon blod på tanden. At arbejde med design, fremstilling og ideudvikling er spændende, og derfor regner Jon med, at han en dag vil studere videre til industriel designer.

Læs mere om uddannelsen til værktøjsmager