• Udskriv
• Tip en ven

Der er ikke to rum, der er ens, hvis du spørger en gulvlægger, og det giver masser af udfordringer. Anders synes, at det er et spændende og afvekslende job og uddannelse.

På gulvet er der nogle store sandkasser. Det ligner det i hvert fald. I hver af kasserne kravler en person rundt. Personen er dog ikke ved at bygge et sandslot, men er ved at lægge gulv i kassen. Og det er mere kompliceret, end man lige skulle tro. Først er der en sandbase, oven på den bliver der lagt flamingo, som igen får en masonitplade ovenpå for til sidst at få selve gulvet lagt på.

"Det er en teknik, som er utrolig stødabsoberende, og den dæmper også støjen," fortæller Anders Kokchendorff Jensen, mens han stamper på det med den ene fod.

Anders går på hovedforløbet gulvlægger og er lige blevet færdig med opgaven. Han står oven på gulvet, som man forstiller sig, en stolt jæger ville stå, hvis han havde nedlagt en kæmpe hjort.

Træt af sliberiet

Efter folkeskolen arbejdede Anders først som autolakerer og siden som automekaniker, men begge gange blev han træt af det.

"En autolakerer bruger størstedelen af sin dag på at slibe. Inden bilen kan males, skal den slibes ned. Og det gør du så dag efter dag. En automekaniker laver syn på biler det meste af tiden. Det ene syn efter det andet. Begge jobs var en lang række af gentagelser.

"Det blev hurtigt klart for Anders, at han skulle finde et mere afvekslende job, og her kom hans nabo til at spille en afgørende rolle. I hele sin barndom og ungdom har Anders boet ved siden af en gulvlægger, mange mener, at det er derfor, han vil være gulvlægger. Sådan hænger det ikke helt sammen, mener Anders.

"Da jeg var yngre, hjalp jeg naboen i ferier. Men det var ikke sådan, da jeg skulle finde mig et job, at jeg sagde: "Jeg skal være gulvlægger." Jeg vidste sådan set ikke helt præcist, hvad en gulvlægger lavede."

Anders kontaktede naboen for at høre, om de kunne finde ud af noget sammen, så Anders kunne se, om gulvlæggerfaget var noget for ham.

"Da jeg var 16-17 år og havde prøvet forskellige jobs, spurgte jeg ham en dag, om jeg ikke måtte komme med ud at arbejde. Det ,syntes han, var en god ide, og så fandt vi ud af, at jeg skulle i lære."

Som på alle andre arbejdspladser skulle Anders lige lære de forskellige rutiner at kende.

"Først og fremmest skal du finde ud af, hvad en gulvlægger overhovedet laver, og hvilke opgaver der er. Og du kan ikke rigtig noget, når du kommer første dag, og det er da en underlig følelse, men du kommer hurtigt ind i det."

Lidt murer og lidt tømrer

"Der er lidt murer og lidt tømrer i det, så det er ret afvekslende. Vi lægger for eksempel trægulve, reparerer trappetrin, spartler under-gulve, så det for eksemplet bliver plant. Gulvlæggerarbejdet er derfor mere kompliceret, end man lige tror. Der er ikke to rum, der er ens. Hvis du skal lægge et gulv, skal du tænke over, hvad rummet skal bruges til, det har stor indfly-delse på valget af materialer. Og så skal du huske på de krav, der er fra myndighedernes side."

En gulvlægger laver ud over gulve også badeværelser, lægger gulv-tæpper på, laver gulvafslibning, lægger linoleumsfliser, ja selv belægning på linoleumskøkken-borde laver de.

"Jeg kan rigtig godt lide faget. Der er en kæmpeudfordring og et svært fag. Der er utrolig mange typer gulve. Gulvlæggere arbejder mest med vinyl og linoleum, og der er utallige mønstre, tykkelser og overflader, som hver især passer til forskellige rum, formål og så videre."

Og der er ingen tvivl om, at Anders er glad for, at han har valgt at blive gulvlægger, også selv om han kun lige er begyndt på hovedforløbet og har næsten tre år tilbage af sin uddannelse. Mens han viser rundt i de nye haller på Københavns Tekniske Skole, fortæller han med stor entusiasme om alle håndværkets finesser.

Skolen og sammenholdet

Gulvlægger er et såkaldt mandefag. Det er der ingen tvivl om. På skolen er der fuldt af unge mænd i arbejdsbukser og T-shirts med reklamer for gulvlæggerfirmaer.

"Det er en superskole. Alt er nyt og lækkert. Det betyder meget, at du får gode materialer og det bedste værktøj at arbejde med."

Ud over lækre materialer og nye lokaler, må kammeratskabet også gerne være godt.

"Vi har et rigtig godt sammenhold i klassen. Nogle kender hinanden fra grundforløbet, men jeg kendte ikke rigtig nogen, da jeg kom til hovedforløbet, men der gik ikke ret længe, før jeg kendte en masse."

Sidste mand på byggepladsen

Det er ofte først, når alle de andre håndværkere er færdige, at gulvlæggerne skal i gang. Og da de andre håndværkere sjældent er færdige til tiden, har gulvlæggerne ekstra travlt.

"Det er gulvlæggerne, der skal indhente tiden, og der er derfor også meget overarbejde og arbejde på særlige tidspunkter. Og vi kan ikke gøre det hurtigere, end vi gør. Vi plejer at sige: Første dag spartler du, næste dag sliber du og gør klar, og så kan du begynde at lægge gulv på. Hvis du ikke kan nå det på andendagen, kører du videre på tredjedagen. Hvis man begynder at lægge gulv, selv om for eksempel spartelmassen ikke er tør, går det galt, og så skal vi tilbage og lave det hele om."

En gulvlægger har en speciel arbejdsstilling. Det meste af arbejdet forgår, mens man sidder eller ligger på gulvet.

"Du står aldrig op. Der er godt nok kommet en masse værktøj, der gør, at du kan stå op, men jeg synes, at jeg har bedre kontrol og mere følelse, når jeg er nede i gulvhøjde."Det er et hårdt job, selv om det måske ikke lyder sådan, når man sidder eller ligger nede på gulvet det meste af tiden.

"Det er hårdt for knæene. Heldigvis har vi nogle gode knæpuder, som er lavet specielt til gulvlæggere. Der kan også være enkelte tunge løft. Linoleumsruller vejer generelt fra 200 kg og et tæppe i fuld størrelse vejer en del mere."

De få dårlige sider får dog ikke Anders til at tvivle på, at han gerne vil være gulvlæggere.

"Jeg skal være gulvlægger. Det skal jeg helt sikkert, jeg kan lide arbejdet, og det er udfordrende."

Læs mere om uddannelsen til gulvlægger