Interview: Tandtekniker

Da Cathrine Andersen gik ud af folkeskolen, havde hun planer om at bliver psykolog, men hendes bror inspirerede hende til at gøre noget andet. Og nu glæder hun sig over at være kreativ og bruge hovedet på samme tid.

I lokalet er der en sugelyd. Lyden bliver hele tiden afbrudt af den aggressiv borelyd, som man kender fra tandlægen. Ved et bord sidder Cathrine Andersen i hvid kittel og fræser på en protese. Der er en lille åben klap i bordet, hvor de små stykker akryl, Cathrine fræser af, bliver suget ned.

Der er eksamen i næste uge, og Cathrine er i gang med at lægge sidste hånd på sit eksamensprojekt: En protese til en 80-årig dame. Om det er en dame eller en mand, og om han eller hun er 16 eller 80 år burde ikke gøre den store forskel, vil mange nok tænke, men det gør det.

"En protese skal jo gerne passe til personen. Det vil se mærkeligt ud, hvis en 80-årig har helt hvide tænder, eller hvis en høj person har meget små tænder, lange mennesker har normalt også lange tænder," forklarer Cathrine Andersen, mens hun peger og viser de forskellige elementer, protesen består af og forklarer, hvordan de bliver lavet.

Det flyver om ørerne med ord som "individuelle aftryksskeer", "indlæg til protesetænder" og "bideregistrerings-plastroner".

"Det er altså ikke bare at kaste nogle tænder ind. Det er en omhyggelig og kreativ proces, siger hun."

Mennesker i stolen
Cathrine vil være tandtekniker, og når hun har været til eksamen i næste uge, er hun færdig med grundforløbet og skal videre på hovedforløbet, som veksler mellem skole og praktik. Cathrine har tænkt over sin fremtid.

"Jeg vil gerne være klinisk tandtekniker og have min egen klinik, fordi jeg kan godt lide at møde mennesker og have direkte kontakt med kunderne, det har laboratorie-tandteknikere ikke, de får aftrykkene sendt fra tandlægen, som de arbejder videre med."

Og hun har allerede så småt lugtet til, hvad det vil sige at arbejde på en klinik.

"Vi har et fag, der hedder praktiksøgning, men jeg har allerede har fundet en praktikplads, så i stedet for at søge praktikplads tager jeg ned og besøger mit praktiksted. På den måde har vi lært hinanden at kende, hvilket jeg er glad for, fordi jeg godt kan være nervøs i den slags situationer."

Hun har allerede brugt en del timer i klinikken og har efterhånden fundet sig godt til rette.

"Jeg har vel været der 5-6 timer hver gang, og det er efterhånden blevet til nogle timer. Jeg har været med til forskellige ting og har kigget over skulderen og set, hvordan de gør. Inden jeg går hjem, plejer de at sige til mig: 'Gå lige en tur i alle skufferne,' så nu ved jeg, hvor alting ligger," siger Cathrine.

Cathrine sagde nej til tre sabbatår
Efter folkeskolen valgte Cathrine at gå på gymnasiet, da hun gerne ville være psykolog. Efter gymnasiet tog hun ud at rejse et år, og efter hun kom hjem, arbejdede hun på en skole.

Da hun skulle i gang med at søge ind på en videregående uddannelsen, var hun faktisk for sent ude. Ansøgningsfristen var overskredet.

"Så tænkte jeg: Du kan ikke have sabbat i tre år. Så bliver jeg jo alt for gammel. Så kom jeg til at tænke på, at jeg tidligere gerne ville være tandlæge."

Cathrine gik ind på hjemmesiden www.uddannelsesguiden.dk og læste om tandlæge og kom ad den vej også til at læse om tandtekniker, som lød rigtig spændende. Hun søgte derfor ind på Københanvs Tekniske Skole.

"Jeg vidste ikke, at der var noget, der hed tandtekniker, jeg troede, at det var tandlæger, der lavede det arbejde. Men jeg læste om det og syntes, at det passede godt til mig, fordi man ikke skal sidde på et kontor hele dagen".

"Det er kreativt, og der er ikke så meget med rodbehandlinger, huller, bedøvelse, bore og blod. Uddannelsen er jo en håndværks-mæssig uddannelse, så du skal bruge dine hænder samtidig med, du bruger dit hoved. Det kan jeg godt lide."

Det er sådan set Cathrines bror, som er skyld i, at hun synes, at tænder er spændende.

"Min bror fik fem steder ingen blivende tænder efter mælketænderne og skulle derfor have stifttænder. Og jeg fulgte med i hele processen. Fra han fik lavet aftryk, til han fik sine tænder i en lille pose, som han så skulle have sat ind. Jeg syntes, det var ret vildt, at det kunne lykkes. Og i dag kan man slet ikke se, at det er porcelænstænder."

Tandlæge? Nej, tandtekniker
Da Cathrine kom hjem og fortalte, at hun ville være tandtekniker, blev det modtaget med begejstring.

"'Du skal være tandlæge!' Så måtte jeg sige: 'Nej, tandtekniker.' Og så måtte jeg i gang med at forklare, da det jo ikke er en uddannelse eller et job, man hører om. Normalt går man bare op til tandlægen, og så ordner han det."

Der var også en sidegevinst ved at beslutte sig for, hvad man vil med sit liv.

"Min far blev i hvert fald glad. Det var helt vildt. Vi havde en to timer lang snak hver aften: 'Hvad vil du være?, hvor vil du bo?' og så videre. Siden jeg har fortalt, at jeg vil være tandtekniker, har vi faktisk ikke haft den snak."

Og det ser heller ikke ud til, at der er grund til at genoptage den snak.

"Fagene er rigtig spændende, og vi har nogle dygtige lærere. Så jeg er glad for, at jeg gik i gang med en uddannelse, hvor jeg kan kombinere det håndværksmæssige med, at du selv får patienter i stolen."

Her får man hvidt overskæg
Der er også en vis frihed på uddannelsen, hvilket gør studiemiljøet behageligt.

"Det er ret lækkert, at du kan have musik i ørerne og kan tale med din sidemand, mens du arbejder. Du kan også vælge at sidde for dig selv og lave dit arbejde i fred og ro. Det er ikke sådan, at du skal sidde og tage notater fra tavlen. Det er en meget praktisk uddannelse."

Det kan også være en ret underholdende uddannelse.

"Vi prøvede den anden dag at tage aftryk af hinandens fronttænder. Det var godt nok besværligt, så vi endte med at sidde med hvidt overskæg alle sammen."

Cathrine fræser videre på sin overmundsprotese. Når hun inden længe kommer i praktik, vil det være en protese til et rigtigt menneske, hun sidder og fræser på. Måske til en 80-årig dame.

Læs mere om uddannelsen til tandtekniker.