Interview: Ædelsmed

Interview: Ædelsmed

Fakta

Navn: Louise Gudman Jensen
Alder: 22 år
Uddannelse: Produktion og udvikling, ædelsmed
Skole: Københavns Tekniske Skole, Tuborgvej

Louise har altid været kreativ, og derfor vil hun gerne være guldsmed, om hun så skal flytte til den anden ende af landet.

 

Louise Gudman Jensen har et bredt gennemsigtigt armbånd med perler om håndleddet. I en lang kæde om halsen hænger et sølvkors, hun selv har lavet. Hun har ingen ringe eller andre smykker på. Ikke meget når man tænker på at hele hendes uddannelse handler om at lave smykker. Hun skal være guldsmed - også kaldet ædelsmed.

 

"Når jeg arbejder, så tager jeg mine ringe af, det synes jeg er mest behageligt. På den måde bliver de heller ikke ridset. Armbåndet har jeg først taget på igen, efter vi var færdige i værkstedet," siger Louise.

 

Smykker har altid været en del af Louises liv. Og allerede som barn lavede hun sine smykker selv.

 

"Jeg har altid været kreativ. Lige så længe jeg kan huske, har det været noget kreativt, jeg gerne har villet være. Jeg skal ikke sidde på et eller andet kontor. Jeg skal lave noget med hænderne."

 

Ædelsmed-elev lodder smykke

 

Vidste ikke hvad hun ville

Hun overvejede også andre kreative uddannelser, men det endte altså med ædelsmedsuddannelsen.

 

"Jeg ville egentlig gerne have været konditor, men jeg synes, at materialerne er lidt ensformige, det er sukker hele tiden. Og så opdagede jeg, hvor tidligt de står op."

 

I stedet for sukker bliver det ædle metaller, Louise arbejder med. Hun er dog ikke gået direkte fra folkeskolen til teknisk skole. Da hun var færdig med efterskolen, begyndte hun i gymnasiet, da hun ikke rigtig vidste, hvad hun ville.

 

Hun syntes dog, at det var et meget stor spring, og skoletrætheden begyndte at melde sig. Derfor tog hun et halvt år på produktionsskole, hvor hun tog folkeskolens 10. klasseprøve. Bagefter fik hun en hf-eksamen og oveni den en HGS, som er en erhvervsuddannelse for studenter, hvor hun tog specialet salgsassistent med speciale i guld og sølv.

 

"Min chef og jeg blev hurtige enige om, at det ikke var det, jeg skulle. Jeg skal arbejde mere kreativt. Jeg har bare fundet uddannelsen alt for sent."

 

At Louise har været lidt omkring i uddannelsessystemet, ser hun ikke som noget handikap.

 

"Vi er flere på holdet, der har gået på gymnasiet, men har fundet ud af, at vi hellere vil noget andet. At være lidt ældre har nogle fordele: Jeg kan se det fornuftige i undervisningen. Og nu kan jeg med sikkerhed sige: 'Det er det, jeg vil'

 

Godt rustet til at arbejde

Hvis man vil være ædelsmed, går man på hovedforløbet Håndværk og teknik. Som navnet antyder, handler uddannelsen meget om at lære et håndværk og nogle tekniker.

 

"Jeg synes, at vi lærer meget relevant. Du kommer her og kan ingenting. Du får nogle grundtekniker, som du helt klart kan bruge."

 

Louise mener, at skolen har udviklet hende og har forberedt godt hende til arbejdet som guldsmed.

 

"Når jeg ser på resultaterne af nogle af de første øvelser, vi havde, så tænker jeg: 'Hold da helt op', men ved at sammenligne med senere projekter kan jeg virkelig se, at jeg har flyttet mig, har lært de rigtige tekniker og er blevet meget bedre og dygtigere. Det er en kæmpe tilfredsstillelse."

 

I øjeblikket arbejder hun på at lave en snirkelbroche.

 

Ædelsmed-elev ved pressemaskine

 

23 piger og 2 drenge

Det er lidt anderledes at gå på en erhvervsuddannelse end for eksempel på gymnasiet eller hf.

 

"Her er vi samlet om det, vi alle gerne vil. Vi har et fælles mål og interesse for samme fag. Det er mere målrettet end på gymnasiet eller hf. Folk sidder her, fordi de vil arbejde som ædelsmede. Der sidder ingen og keder sig, fordi de ikke har lyst til at være her."

 

På Louises hold er der 23 piger og 2 drenge. Undervisning foregår i værkstedet og klasseværelset. Når der er klasseundervisning, lærer de bl.a. at lave arbejdstegninger og beregninger. I værkstedet laver de selve smykkerne. Her kan man vælge at sidde og koncentrere sig alene eller at være en del af nogle af de større grupper.

 

"Der er en del værkstedshumor. Det betyder ikke noget, at vi så mange piger, vi kan godt være grove alligevel. Og blive temmelig fjollede."

 

Praktikpladsen

Den største ulempe ved uddannelsen er, at det er svært at finde en praktikplads. Louise mener, at der kun er omkring 50 steder, hvor hun kan komme i praktik. Og de tager kun praktikanter hvert 3.-4. år, når der er brug for en ny. Og hvert år bliver der uddannet omkring 100 nye ædelsmede, som også skal have en praktikplads. Det tager Louise dog helt roligt.

 

"Jeg skal nok finde en læreplads, for jeg vil det her. Det er drømmen. Jeg skal være guldsmed," siger hun.

 

Louise griner lidt genert af sin egen selvsikkerhed. Hun ved godt, at det bliver svært at finde den eftertragtede læreplads. Det er ikke nogen overraskelse for hende, hun vidste fra begyndelsen, at der var mangel på praktikpladser.

 

"Jeg tror, at det handler om at blive ved og ville det nok, så skal det nok lykkes."

 

Louise går på grundforløbet, som varer 20 uger. Bagefter skal hun i praktik i 3½ år. Hun er færdig med grundforløbet om 3½ uge. Hvad hun skal bagefter, ved hun ikke i øjeblikket.

 

"Jeg har ingen plan B, jeg vil simpelthen være guldsmed. Hvis jeg skal flytte til Skagen for at blive guldsmed, så gør jeg det. Ingen tvivl om det. Uanset hvad, så skal jeg nok finde på noget at lave."

 

Hun forestiller sig, at hvis hun ikke finder en læreplads i første omgang, kan hun hjælpe til i et guldsmedeværksted eller arbejde i en smykkeforretning og kigge mesteren lidt over skulderen, mens hun er på udkig efter en praktikplads.

 

"Jeg fortsætter med at søge læreplads, indtil det lykkes. Simpelthen. Går det helt galt, så må jeg åbne mit eget værksted."

 

Og med den tro på sig selv og sine egne evner, skal det nok lykkes Louise at finde en praktikplads og blive guldsmed.

 

Læs mere om uddannelsen til ædelsmed

 

Ædelsmed-elev i værksted

 

 


Indhold på kts.dk

Få teksten læst op|Kontakt KTS|Telefon: 3586 3586|Opdateret: d. 25-05-2012
© Copyright KTS 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.