

Hvordan er det at gå på Københavns Tekniske Skole? Læs svarene fra nogle, der ved det.

En erhvervs-uddannelse er en faglig uddannelse; det vil sige, du lærer et bestemt fag, som du kan bruge i et job.På uddannelsen lærer du teori og praktiske færdigheder inden for faget. Du bliver undervist på skolen og du får en praktisk oplæring på en arbejdsplads.Uddannelserne kan vare fra 1½-5½ år, men de fleste tager omkring 4 år.
Alle, der har afsluttet 9. klasse eller tilsvarende, kan blive optaget.
Et grundforløb er starten på din uddannelse. Et grundforløb kan vare fra 10 til 60 uger. Længden afhænger af din skolebaggrund, dine eventuelle erfaringer fra erhvervslivet og dine interesser og ønsker.På Københavns Tekniske Skole har vi fem af de i alt 12 indgange/grundforløb. Det er:
Se en oversigt over, hvor på Københavns Tekniske Skole uddannelserne foregår.
I venstremenuen kan du under hver grundforløb se, hvilke hovedforløb de hver især retter sig mod.

Under grundforløbet skal du vælge det fag, du vil gå videre med. Det kaldes et hovedforløb og er opdelt i praktikperioder og skoleophold. Praktikken foregår i en virksomhed. Længden af et hovedforløb afhænger af det fag, du har valgt.
Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve, hvorefter du kan kalde dig faglært. De enkelte hovedforløb på KTS er beskrevet under grundforløbene i menuen til venstre.
For at kunne starte på hovedforløbet skal du have en praktikplads hos en godkendt virksomhed. Skolen hjælper dig med at finde en virksomhed, men ansvaret er dit. Du skal selv være opsøgende.
Hvis du ikke kan finde en praktikplads, er det på nogle uddannelser muligt at fortsætte i skolepraktik. Skolepraktik betyder, at du i stedet for at være i praktik i en virksomhed, arbejder i specielle værksteder på skolen. Du kan også blive udlånt af skolen til en virksomhed.

Undervisningen på skolen har både praktik og teori. Du undervises i fem forskellige fag
Under hele din uddannelse kan du vælge at påbygge enkeltfag. Det kan være fag, som giver adgang til et skift til gymnasiet. Du kan også vælge fag, som giver adgang til de korte videregående uddannelser. Valg af påbygning kan betyde at du forlænger uddannelsestiden.
Hvis du ikke kan gennemføre en fuld erhvervsuddannelse, kan du gennemføre dele af uddannelsen og opnå kompetence for det forløb og de fag, du har deltaget i.
Du kan også afbryde en uddannelse og kompetence for den faglighed, du på det tidspunkt har opnået.