Uddannelser

Spørg en vejleder

Søg på KTS

Erhvervs-uddannelse

Erhvervs-uddannelse

Fritid med mening

Vil du lave frivilligt arbejde? Så gå ind på projektfrivillig.dk og find den forening eller organisation, du vil være frivillig i.

Murerelever

 

En erhvervs-uddannelse er en faglig uddannelse; det vil sige, du lærer et bestemt fag, som du kan bruge i et job.På uddannelsen lærer du teori og praktiske færdigheder inden for faget. Du bliver undervist på skolen og du får en praktisk oplæring på en arbejdsplads.Uddannelserne kan vare fra 1½-5½ år, men de fleste tager omkring 4 år.

 

Alle, der har afsluttet 9. klasse eller tilsvarende, kan blive optaget.

  

Opdelt i grundforløb og hovedforløb

Et grundforløb er starten på din uddannelse. Et grundforløb kan vare fra 10 til 60 uger. Længden afhænger af din skolebaggrund, dine eventuelle erfaringer fra erhvervslivet og dine interesser og ønsker.På Københavns Tekniske Skole har vi  fem af de i alt 12 indgange/grundforløb. Det er:

 

  • Bygge og anlæg
  • Bygnings- og brugerservice
  • Medieproduktion
  • Produktion og udvikling
  • Strøm, styring og it

 

Se en oversigt over, hvor på Københavns Tekniske Skole uddannelserne foregår.

I venstremenuen kan du under hver grundforløb se, hvilke hovedforløb de hver især retter sig mod.

 

Fotografelev

 

Hovedforløb 

Under grundforløbet skal du vælge det fag, du vil gå videre med. Det kaldes et hovedforløb og er opdelt i praktikperioder og skoleophold. Praktikken foregår i en virksomhed. Længden af et hovedforløb afhænger af det fag, du har valgt.

 

Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve, hvorefter du kan kalde dig faglært. De enkelte hovedforløb på KTS er beskrevet under grundforløbene i menuen til venstre.

 

Praktikplads

For at kunne starte på hovedforløbet skal du have en praktikplads hos en godkendt virksomhed. Skolen hjælper dig med at finde en virksomhed, men ansvaret er dit. Du skal selv være opsøgende.

 

Skolepraktik

Hvis du ikke kan finde en praktikplads, er det på nogle uddannelser muligt at fortsætte i skolepraktik. Skolepraktik betyder, at du i stedet for at være i praktik i en virksomhed, arbejder i specielle værksteder på skolen. Du kan også blive udlånt af skolen til en virksomhed.

 

Tømrerelev får instruktion

 

Undervisningen

Undervisningen på skolen har både praktik og teori. Du undervises i fem forskellige fag

 

  • Grundfag er fag, du kender fra folkeskolen (for eksempel dansk, matematik og fremmedsprog)
  • Fælles områdefag er fag, der er specielle for den branche, du har valgt
  • Uddannelsesrettede områdefag er fag på grundlæggende niveau inden for det uddannelsesområde, du har valgt
  • Specialefag er fag på højt niveau inden for den uddannelse, du har valgt
  • Valgfag er fag, du selv vælger for eksempel ud fra interesse, relevans eller fordi de kvalificerer til gymnasiet

 

Påbygning

Under hele din uddannelse kan du vælge at påbygge enkeltfag. Det kan være fag, som giver adgang til et skift til gymnasiet. Du kan også vælge fag, som giver adgang til de korte videregående uddannelser. Valg af påbygning kan betyde at du forlænger uddannelsestiden.

 

Delkompetence

Hvis du ikke kan gennemføre en fuld erhvervsuddannelse, kan du gennemføre dele af uddannelsen og opnå kompetence for det forløb og de fag, du har deltaget i.

Du kan også afbryde en uddannelse og kompetence for den faglighed, du på det tidspunkt har opnået.

 

Underviser instruerer tømrerelever 

 


Indhold på kts.dk

Få teksten læst op|Kontakt KTS|Telefon: 3586 3586|Opdateret: d. 19-04-2013
© Copyright KTS 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.