

Laboratorie-tandteknikeren arbejder i både guld og gips
Hvis du gerne vil arbejde med små fine ting og bruge dine hænder på en spændende og udfordrende måde, så er tandteknikeren noget for dig.
Uddannelsen til laboratorietandtekniker handler om teknik, service og sundhed. Du kan blive laboratorietandtekniker, hvis du vælger grundforløbet produktion og udvikling. Som laboratorietandtekniker arbejder du med interessante materialer som gips, acryl, guld og porcelæn. Du lærer at save, lodde, pudse, polere, smelte og støbe. Du lærer også at lave proteser, guldkroner, porcelænskroner og meget mere.
Der er mulighed for at specialisere sig. Du kan vælge mellem forskellige retninger inden for tandteknik: Laboratorietandtekniker, klinisk tandtekniker, klinisk tandtekniker-assistent og øreproptekniker.
Der lægges stor vægt på præcision, og det er vigtigt, at du har form- og farvesans, tålmodighed og er meget omhyggelig. Du skal også kunne samarbejde . Det lærer du blandt andet under teamarbejde på skolen.
Uddannelsen
Undervisningen er projektorienteret. I hele uddannelsen arbejdes der praktisk og kreativt i skolens værksteder skiftende med praktik i en virksomhed
Du kan tage grundforløbet her:
Københavns Tekniske Skole
Sukkertoppen
Carl Jakobsens Vej 25
2500 Valby
Tlf. 35867086
E-mail
Gå til afdelingens hjemmeside
Københavns Tekniske Skole
Tuborgvej 177
2400 København NV
Tlf. 35863286
E-mail
Hovedforløbet foregår på afdelingen på Tuborgvej.