

På uddannelsen lærer du at støbe for eksempel skibsskruer, gearkasser og ovne i jern og metal. Du får kendskab til, hvordan du laver en form ud fra en model af den genstand, du skal støbe.Du lærer også at hælde 1.000 grader varme, flydende metal ned i formen. Når formen er afkølet, og metallet er størknet, skal den støbte genstand renses, slibes og poleres.Som støberitekniker laver du ofte kun et enkelt eksemplar af hver genstand. Det meste arbejde foregår i hånden, men du lærer også at bruge maskiner til nogle dele af processen.
Hvor længe varer uddannelsen
Uddannelsen varer 3 år og 6 måneder. Den veksler mellem skole og praktik. Du kan starte på skole eller i praktik. For at starte i praktik skal du have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.Uddannelsen er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger.På hovedforløbet er der fire skoleperioder på 8, 6, 4 og 4 uger, som foregår i Jönköping i Sverige. Resten af tiden er du i praktik i en viksomhed.
Praktik
I praktikperioderne arbejder du praktisk med alt det, du har lært. Du får joberfaring og lærer at arbejde sammen med kolleger. Gennem praktikken får du efterhånden også en vis rutine i at arbejde med det varme metal. Du arbejder efter en uddannelsesplan, som du laver sammen med praktikstedet. Du skal selv finde en praktikplads. De fleste ligger i Nordjylland og på Sjælland. Du kan evt. få hjælp af skolen. Praktikstedet skal være godkendt af Det Faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner.
På Praktikpladsen.dk kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder. Du kan også finde enkelte praktikpladser. Når du har fundet et godkendt praktiksted, skal du indgå en skriftlig uddannelsesaftale, der fungerer som ansættelseskontrakt.Der er ikke mulighed for at komme i skolepraktik.
Du kan få mere information om uddannelsen hos:
Uddannelsesleder Børge Askov Christensen
Telefon: 35 86 34 31
Mobil: 20 45 41 17
E-mail:
Find en vejleder- vælg området produktion og udvikling