

Theresa Vind
Kommunikationsmedarbejder
Telefon: 35863553
Mobil: 21464853
E-mail:
Samarbejdet mellem håndværkere og designere har gennem tiden skabt grundlag for dansk designs internationale anerkendelse. En arv, der både rummer branchens styrkeposition og akilleshæl.
Skud på Stammen® er et årligt tilbagevendende projekt, som udvikler og udfordrer stolte danske og nordiske traditioner inden for design.
Projektet er en fire uger lang workshop, hvor nogle af Danmarks førende designere inden for møbeldesign har tegnet projekter, som har fået fysisk form af elever.

Fotograf: Marie Louise Munkegaard
Skud på Stammen® er et tværfagligt projekt mellem flere af skolens uddannelser og afdelinger, hvis formål er at udvikle elevernes faglighed.
Deltagerne, både lærlinge og -svende, ”parres” med en designer. Målet er at fremstille en prototype til et møbel eller et smykke. Lærlingen er altså med fra starten, idet der ofte skal korrigeres på tegningerne, vælges materialer med videre.
På snedkerværkstedet på Tæbyvej i Rødovre bliver der produceret møbler.
Hele processen dokumenteres af elever på foto-uddannelsen på KTS-afdelingen på Brønderslev Alle i Kastrup. Mediegrafikereleverne i Julius Thomsens Gade udformer bogen ”Skud på Stammen®” og tilrettelægger projektets egen hjemmeside: www.skudpaastammen.dk
Skud på Stammen® kan opleves på kunstmuseet Trapholt samt på Kulturnatten på KTS Frederiksberg.
Tilmeld dig årets Skud på Stammen® som møbelsnedker eller møbelspolstrer.Du finder alle informationer i pjecen Skud på Stammen®