Spørg en vejleder

Søg på KTS

Økonomi

Økonomi

Kontakt

Telefon: 35863386

E-mail:

Afdelingens adresse:

Julius Thomsens Gade 5
1974 Frederiksberg C

Åbningstid:
Mandag-torsdag: 7:30-15.30
Fredag: 7:30-15.00

Undervisningen er gratis. Du får lærlingeløn fra den dag, du har en uddannelsesaftale, uanset om du starter i praktik eller med skoleophold. Lønnen afhænger af den overenskomst, der er på området. Begyndelseslønnen er typisk på omkring 8.500-10.000 kroner.

Begynder du på grundforløbet uden en uddannelsesaftale, får du ikke løn i den første skoleperiode. Er du over 18 år, kan du i stedet søge Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtten kan både være et stipendium og et lån. Du kan læse mere om reglerne for at få støtte på SU's hjemmeside.

Skolepraktik
På uddannelsen til mediegrafiker kan du komme i skolepraktik (SKP), hvis du ikke kan finde en læreplads. Som skolepraktik-elev får du også løn, den er dog lavere end en lærlingeløn. Er du under 18 år får du cirka 2.500 kroner om måneden, er du over 18 år får du cirka 6.000 kroner.

Voksenelev
Er du fyldt 25 år, kan du blive voksenelev (voksenlærling), men det kræver en aftale med din praktikvirksomhed. Som voksenelev får en løn, der svarer til lønnen for en ikke-faglært medarbejder inden for området. Der er dog ingen garanti for at du får voksenelevløn. Det afhænger både af din aftale med praktikvirksomheden og af behovet for arbejdskraft inden for branchen. Læs mere om voksenelev under menupunktet "For virksomheder"

Rabatkort til transport
Du har mulighed for at få rabat på udgiften til den daglige transport. Det hedder et uddannelseskort. Læs mere om uddannelseskortet på www.uddannelseskort.dk, eller spørg din vejleder, hvordan du får rabatten.

Specialpædagogisk støtte
Hvis du har et fysisk eller psykisk handicap, har du mulighed for at søge specialpædagogisk støtte (SPS) til din uddannelse. Støtten kan for eksempel være sekretærhjælp, praktisk hjælp eller særlige hjælpemidler.

Det er vigtigt, at du gør opmærksom på dit behov for specialpædagogisk støtte allerede når du søger optagelse på uddannelsen. Så er der nemlig størst chance for, at du får støtten til tiden.

Det er SU-styrelsen der administrerer SPS, og du kan læse mere om støttemulighederne på SU's hjemmeside.

Skolehjem
Håndværker-skolehjemmet i København er en kostskole for erhvervsskolerne i København. For kunne bo på skolehjemmet skal du have mere end fem kvarters transporttid mellem nuværende bopæl og skolen prisen er cirka 500 kroner om ugen for fuld kost og logi. Læs mere om håndværker-skolehjemmet under menupunktet "Uddannelser".

Har du spørgsmål om lærlingeløn, SU, skolepraktik, uddannelseskort, specialpædagogisk støtte eller skolehjem, så kontakt en vejleder på uddannelsen.


Indhold

Få teksten læst op|Kontakt KTS|Opdateret: d. 01-03-2010
© Copyright KTS 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.