I praktik i Berlin

Hvordan lykkedes det at få en praktikplads i Berlin?
Jeg forelskede mig i Berlin i maj måned i forbindelse med et studieophold med mit hold fra KTS. Da jeg kom hjem igen gik jeg i gang med at færdiggøre mine ansøgninger og min online portfolio. I juli måned tog jeg af sted igen. Jeg sendte min ansøgning til den liste, jeg havde over berlinske reklamebureauer. Efter to uger og stor frustration over manglende svar var der endelig nogen, der bed på. Jeg skulle til interview i DDB Berlins digitale kommunikationsafdeling.

Jeg fik desværre ikke jobbet, men de havde sendt min ansøgning videre til en anden afdeling, som gerne ville have mig til interview. En halv time efter interviewet ringede de og sagde, at jeg havde fået jobbet. Dette får det til at lyde nemt og ligetil, men det været utrolig hårdt og langtrukkent at få det hele til at falde i hak. Der er så mange papirer og dokumenter, der skal udfyldes og godkendes på den helt rigtige måde - både for at virksomheden skal blive forhåndsgodkendt som praktikplads, men også så jeg kunne få rejseudgifter, flytteudgifter og huslejeudgifter refunderet. Penge, jeg i øvrigt stadig kæmper for at få.

Det er her jeg er praktikant ni-ti timer om dagen for 400 euro om måneden. Jeg er havnet i den afdeling, de kalder Bosch litteratur. Her producerer vi kataloger, brochurer, foldere osv. Heldigvis har de også andre små kunder som Entega (el/energi-selskab), Deutschlandsstiftung Integration (Integrations-projekt), Erste Bank, Die Klappe (prisuddelings-event). Det giver lidt variation i hverdagen.

Ellers arbejder virksomheden med storkunder som Volkswagen, IKEA, McDonald's, Nike og Deutsche Bahn.

Hvorfor valgte praktik i Berlin?
Jeg stod over for en rigtig svær beslutning, da jeg på samme tidspunkt som tilbuddet kom fra Berlin også fik et fra et webbureau i Amsterdam, som karrieremæssigt ville give mig flere muligheder.

Jeg valgte faktisk Amsterdam. Men grundet for meget venten på, at de skulle finde ud af konsekvenserne ved at ansætte internationalt personale, blev jeg til sidst for utålmodig og nervøs for, at de måske ville ende med at sige nej. Heldigvis ville DDB Berlin stadig gerne have mig.

Sproglige barrierer?
Med en praktikplads i en international virksomhed i Berlin taler alle heldigvis engelsk. Det er dog stadig sådan, at hvis mine kolleger har samtaler, som ikke direkte vedrører mig, så kommunikerer de på tysk, hvilket betyder, at jeg ikke får det samlede billede af, hvad det er, vi laver. Det sociale foregår også på tysk, så her er det også svært for mig at følge med. (Jeg er en af dem, der ikke fulgte med i tysk i skolen).

Alle design- og layoutprogrammerne er tyske, og jeg er vant til at arbejde med engelske, så det tager tit lang tid at finde de værktøjer, jeg skal bruge til at nå frem til det resultat, jeg gerne vil.
Ud over de sproglige barrierer, så er der også nogle samfundsbarrierer: De forstår ikke den uddannelse, jeg tager. Det gør, at jeg har svært ved at forstå min rolle, altså hvad de forventer af mig. Hernede går man på designskole i fire år med seks måneders praktik.

Jeg tror ikke, at de er klar over, at jeg IKKE udelukkende har arbejdet med design- og layoutprogrammerne i 40 uger, men at vi på mediegrafikeruddannelsen også laver mange andre ting, da det jo er en teknisk uddannelse.

Bliver du dernede?
Jeg vil rigtig gerne blive hernede - måske i en anden virksomhed, men jeg har også andre muligheder, der måske er mere rationelle. F.eks at tage til hjem til Danmark for seks måneders tid og tjene nogle penge eller tage til Amsterdam i seks måneder, hvor tilbuddet om praktikplads overraskende stadig står ved magt.

Oplever du faglige forskellige i forhold til i Danmark?
Jeg ville gerne skrive om forskellen mellem Danmark og Berlin, men da jeg aldrig har arbejdet i reklamebranchen i Danmark, bliver det lidt svært. Der er dog nogle ting, jeg finder påfaldende.
På KTS har vi lært, at de strenge tekniske regler er meget vigtige at overholde for at det hele går rigtigt til postproduktionen og trykken.

I Berlin betyder det ikke noget, når man arbejder sammen med tre grafiske designere; så længe det ser rigtigt ud, så er det rigtigt.

Derud over har de en mærkelig arbejdsgang, som jeg ser det. Hvis de får en opgave eller en rettelse fra en kunde, så sætter de mig og den anden designer til at lave mange forskellige forslag, for så bagefter at vælge det rigtige ud. Det betyder jo i princippet, at man sidder og laver ret meget arbejde for en evt. meget lille ting. Det, mener jeg, er spild af tid. I reklamebranchen arbejder man ofte til efter fyraften.

Jeg arbejder ofte ti timer (og nogen gange mere) om dagen. Så er der til gengæld betalt taxa hjem, hvis man arbejder til efter kl. 21 og betalt aftensmad, hvis man arbejder til efter kl. 22. Men der er hverken afspadsering eller overarbejdstimer. Hvis man arbejder weekend, får man alle udgifter til mad, drikkelse og taxa betalt. For mig ville det være at foretrække at få lidt ekstra fri en anden dag.

Hvordan ser dit samlede praktikforløb ud?
Jeg tager det hele som det kommer. Men jeg håber meget på at kunne tage 6x6 måneder i seks forskellige virksomheder rundt omkring i verden. Der er kun én ting, der er helt sikkert: mit praktikforløb kommer ikke til at foregå i skolepraktikken - det har jeg måtte vælge fra, da jeg valgte Berlin til.

Fakta
Se hvad Zille sendte til praktikstederne i Berlin og Amsterdam på hendes egen hjemmeside