Nyheder

Søg på KTS

Billede fra KTS

Guld og sølv til grafiske elever

Fakta

Roland DG Challenge er en årligt tilbagevendende dyst for elever på de grafiske linjer på KTS og Media College Aalborg. Konkurrencen fandt i år sted i Aalborg i dagene 12.-13. april 2012. 

Med sloganet ”Åbenhed skaber forståelse”, et hjerne-formet logo og illustrationen af det psykiske kaos, der kan befinde sig bag hjerneskallen på et ungt menneske, vandt tre elever fra KTS Frederiksberg årets store grafiske elevkonkurrence, Roland Challenge 2012.

 

Vindere af Roland Challenge 2012

 

Det var fjerde gang, Roland DG inviterede 60 grafiske elever fra KTS og Media College Aalborg til en 24 timers dyst på gode ideer, kreativitet og grafisk håndværk. I løbet af et døgn skulle eleverne i hold på tre skabe et branding-forslag til Psykiatrifondens arbejde med at rådgive unge med psykiske lidelser.

 

Vigtig brainstorm

Opgaven bestod i at producere print til en sweatshirt, et 10 meter langt banner og klæbefolie til Psykiatrifondens lastbil, som i øjeblikket kører Danmark rundt for at tale med elever på folkeskoler og ungdomsuddannelser. De tre KTS-grundforløbselever Seán Donohoe, skiltetekniker, Hjalte Rubenkamp og Samuel Van-Dinh, grafiske teknikere, brugte den første time af deres kostbare tid på en brainstorm.

 

Den tid viste sig at være givet godt ud. I løbet af et hektisk døgn med løbende deadlines – også om natten – fik de produceret et så godt bud ud fra deres tema, at de håbede på en 2. eller 3. plads. Det blev imidlertid bronze til et nordjysk hold og sølv til tre mediegrafikerelever fra KTS Frederiksberg.

 

Sølvvindere Rolland Challenge 2012

Sølvvinderne fra KTS Frederiksberg

 

Overrasket og glad

”Så tænke vi bare, at vi må forsøge igen næste år,” fortæller Seán Donohoe. Overraskelsen var derfor stor, da hans hold lidt efter blev udråbt som vindere af konkurrencen. ”Vi blev meget glade. At vinde giver et boost af selvtilliden og helt noget at skrive på sit cv.”

 

Ud over de to vinderhold var der også en pris til mediegrafikerelev Tina Sørensen fra KTS. Hun fik HK-prisen for at være den bedste kollega under konkurrenceforløbet.

 

HK-prisvinder ved Roland Challenge 2012


Indhold på kts.dk

Få teksten læst op|Kontakt KTS|Telefon: 3586 3586|Opdateret: d. 17-04-2012
© Copyright KTS 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.