Selvevaluering 2007 -08 Københavns Tekniske Skole deltog i 2007 i Danmarks Evalueringsinstituts selvevaluering af nyt
AMU. På baggrund af resultatet af selvevalueringen har skolen udarbejdet en opfølgningsplan.
Man kan læse kommisoriet for selvevalueringen på
Danmarks Evalueringsinstituts hjemmeside
Vi har opdelt opfølgningsplanen i fire dele på baggrund af en gruppering af rapportens anbefalinger. De fire dele er:
1. Bestyrelses og direktionsniveau
2. Opsøgende arbejde
3. Uddannelse af medarbejdere
4. Evaluering
1. Bestyrelses og direktionsniveau
Anbefalinger:
- At bestyrelser og ledelser på de institutioner der udbyder AMU opprioriterer det strategiske arbejde med AMU
- At bestyrelse og ledelse på institutioner der udbyder AMU, prioriterer arbejdet med udbudspolitiken
- At ledelsen på institutioner der udbyder AMU, sikrer at bestyrelsen løbende underrettes om resultaterne i VisKvalitet
Handlinger Københavns Tekniske Skole
Der er udarbejdet en årsrytme, som sikrer at bestyrelsen årligt:
- Debatterer og evt. reviderer udbudspolitikken - december
- Præsenteres for og forholder sig til resultater fra VisKvalitet - marts
- Forholder sig til Kapacitetstal for skolens AMUaktivitet - marts
2. Opsøgende arbejde
Anbefalinger:
- At de institutioner der udbyder AMU, gør en særlig indsats for at øge kendskabet til anvendelse af IKV fx i forbindelse med det opsøgende arbejde
- At de institutioner der udbyder AMU, inddrager virksomhederne i vurderinger af hvordan AMU kan dække behovet for grundlæggende erhvervsrettet uddannelse i samspil med virksomhedsintern instruktion, sidemandsoplæring mv.
- At de institutioner der udbyder AMU, udarbejder en strategi for deres opsøgende arbejde med bud på dels hvilke typer virksomheder og deltagere de ønsker at nå med deres tilbud, dels motivere valg af organisationsform
- At de institutioner der udbyder AMU, gør en særlig indsats i forhold til at etablere et velfungerende samarbejde med jobcentrene for at bruge AMU til at opkvalificere ledige
at de institutioner der udbyder AMU, anviser veje til hvordan de kan styrke rekrutteringen af ledige gennemsærligt målrettede tiltag, såsom vejledningscentre og jobmatch - At de institutioner der udbyder AMU, styrker det opsøgende arbejde med særligt henblik på dels at gøre uddannelsesudbuddet mere overskueligt og tilgængeligt, dels at styrke afklaringen af uddannelsesbehov i virksomhederne
Handlinger Københavns Tekniske Skole
Københavns Tekniske Skole (KTS) deltager i 2007-2009 i etablering og drift af projekt "Voksenvejledning Storkøbenhavn" - en udløber af det ministerielt støttede initiativ om dannelse af tværinstitutionelle rådgivnings- og vejledningscentre med henblik på styrkelse af især videre og efteruddannelse af de kortuddannede samt rådgivning om kompetenceudvikling og planlægning for små og mellemstore virksomheder.
Det tværinstitutionelle ligger i, at både traditionelle udbydere af arbejdsmarkedsuddannelse (AMU - erhvervsskoler og AMU-Centre) danner netværk med VUC-centre og andre udbydere af almen eller forberedende voksenundervisning (FVU) og altså i langt bredere forstand bliver i stand til at servicere virksomheder og enkelt-personer med tilbud om voksenuddannelse.
Deltagere i projektet er: TEC (juridisk ansvarlig for administration og koordination af projektet), KTS, Niels Brock, BEC, CPH-West, Voksenuddannelsescenter Frederiksberg, Social- og Sundhedsskolen i Købenavn, Hotel og Restaurantskolen, VUC Hvidovre/Amager, VUC-Vestegnen og SOSU-C (Brøndby). Hertil kommer en række øvrige institutioner, der er tilknyttet netværket - bl.a. sprogcentrer, AOF-afdelinger, jobcentre og A-kasser
Overordnet er det netværkets mål, at sikre en stigning i aktiviteten på 20% - samlet set blandt de deltagende institutioner - inden for det samlede antal virksomhedsbesøg og personer i:
- Forberedende Voksen Uddannelse (FVU)
- Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse med VEU-godtgørelse (AMU)
- Individuelle kompetencevurderinger (IKV)
Følgende delmål skal sikre indfrielsen af denne overordnede målsætning:
- Etablering og uddannelse af et virksomhedskonsulentkorps på 30 personer, som systematisk opsøger små og mellemstore virksomheder med henblik på tilbud om behovsafdækning, kompetenceafklaring og planlægning af kompetenceudvikling af især kortuddannede
- Uddannelse af 700 såkaldte "uddannelsesambassadører", som rekrutteret fra virksomhederne efterfølgende skal bidrage til systematik og kontinuitet i de enkelte virksomheders medarbejder-kompetenceudvikling
- Etablering af en indgang til voksenvejledning i Storkøbenhavn
- Opkvalificering og videreuddannelse af medarbejderne i kursistadministrationerne samt voksenvejlederne på de deltagende institutioner
- Etablering af yderligere mindst et virksomhedsnetværk indenfor de brancheområder netværket dækker
- Etablering af mindst 20 aktive virksomheds-partnerskaber med en eller flere af de deltagende institutioner
- 3-4 årlige konferencer mellem netværksinstitutionerne de regionale jobcentre
I forbindelse og parallelt med projektdeltagelsen har KTS konkret arbejdet med ovenstående anbefalinger på primært følgende vis:
- Februar 2008: Markedsanalyse og vurdering af hvilke konkrete brancheområder, uddannelsesmålgrupper, virksomhedstyper samt arbejdsmarkedsuddannelser som skal være styrende for tilrettelæggelsen af skolens generelle AMU-markedsføring og især det virksomhedsopsøgende arbejde
- August 2008: Beslutning om at søge et formaliseret samarbejde med KVUC (Københavns Voksen Uddannelses Center) omkring gennemførelse af Individuel kompetencevurdering og udbud af Forberedende Voksen Uddannelse (FVU). Konference med deltagelse af medarbejdere fra både KVUC og KTS gennemført på KTS 28.august. Samarbejdsaftale med efterfølgende fælles opsøgende virksomhed og forventes underskrevet inden indgangen af 2008
- Fælles markedsføringsstrategi og handlingsplan i regi af Voksenvejledning Storkøbenhavn forventes iværksat i november 2008 med sigte på en fælles intensiveret virksomhedsopsøgende aktivitet i relation til realisering af ovennævnte regionale 20%-vækstmål inden for henholdsvis FVU, AMU og IKV.markedsføring
3. Uddannelse af medarbejdere
Anbefalinger: At institutionsledelserne sikrer at alle der arbejder med AMU, har tilstrækkelig stor indsigt i Nyt AMU
Handlinger Københavns Tekniske Skole
KTS har arbejdet med ovenstående anbefaling om medarbejder-kompetenceudvikling indenfor arbejdsmarkedsuddannelses udbuddet på primært følgende vis:
Maj-juni 2008: Skolen tilmeldte i alt 15 virksomhedsopsøgende medarbejdere fra fra skolens forskellige afdelinger til 13 dages efteruddannelse indenfor følgende overordnede emner: 1) Opsøgende salgsarbejde (salgs- og markedsføringsteknik, netværksetablering, forståelse for brug af it-systemer m.m.) 2) Kompetencevurdering og uddannelsesplanlægning (kompetencevurderings -metoder, test og screening, uddannelsesplanlægning i skole og/eller virksomhed m.m.)
September 2008: Deltagelse i Tværgående udviklingsprojekt mellem 12 udbydere af voksenuddannelse i region Hovedstaden (sammenfaldende med projektdeltagerne i Voksenvejledning Storkøbenhavn ) med sigte på at dokumentation og videnspredning om det eksemplariske voksenuddannelsesudbud indenfor henholdsvis individuel kompetencevurdering, undervisning af flygtninge indvandrere og kombination af FVU med arbejdsmarkedsuddannelse
4. Evaluering
Anbefalinger: At de institutioner der udbyder AMU, i højere grad benytter muligheden for at supplere spørgsmålene i VisKvalitet med spørgsmål af særlig relevans for den enkelte skole.
Handlinger Københavns Tekniske Skole
Der udarbejdes en minimumsmodel for behandlingen af VisKvalitet på skolens afdelinger, denne indeholder vurdering af behovet for supplerende spørgsmål. Modellen er klar pr. 1 december 2008 - og tilpasset de enkelte lokalafdelinger og synlig på afdelingshjemmesiderne 1 februar 2009.