

Lars Remtoft
Driftschef
Telefon: 35863575
Mobil: 21608131
E-mail:
Skolen har i sin virksomhedsplan for 2012 sat sig et mål om, at karaktergennemsnittet for vores erhvervsuddannelseselever ved afslutning af grundforløb og svendeprøve er på mindst 7.
Der er i begyndelsen af 2012 udviklet statistik på ansvarsniveau, som har gjort det muligt for afdelingerne at følge udviklingen i karaktererne for deres og deres kollegaers elever. På denne baggrund har der kunne udveksles erfaringer og ideer på tværs af skolen
Resultatet af arbejdet er nu opgjort, og skolen kan konstatere, at det samlede gennemsnit for grundforløbsprøverne er steget fra 2011’s resultat på 7,5 til 7,8 i 2012 og på svendeprøverne er der sket en stigning fra 7,0 til 7,5.
Resultaterne dækker naturligvis over forskelligheder mellem uddannelser og afdelinger, hvorfor en fortsat benchmarking vil finde sted.
I den påkrævede årlige selvevaluering kan skolen selv udvælge fokuspunktet. Direktionen har valgt spørgsmålet om skolens image, der både internt og eksternt har meget stor indvirkning på tilfredsheden, medarbejdertilfredshed, såvel som elev- og virksomhedstilfredshed.
Vi har her den gode situation, at vi i den sidste medarbejder-tilfredshedsundersøgelse (MTU 2011) hævede vores score på imagefaktoren (kaldet ”omdømme”) med hele 7 point. Det er rigtig meget på én gang, og det har bragt os meget tæt på gennemsnittet for erhvervsskoler.
Dette positive udgangspunkt vil vi derfor nu – med den ekstra vind i ryggen – udnytte og herigennem yderligere befæste billedet af KTS som en moderne og attraktiv erhvervsskole.